Teknikfag A, Udvikling og produktion, digital design
I teknikfag A udvikling og produktion lærer du om komponenter og materialer, styring og overvågning samt fremstilling. Du lærer at formulere en relevant teknisk problemstilling, visualisere forskellige løsningsforslag og at udvælge værktøjer og apparater.
Faget beskæftiger sig med udvikling og fremstilling af produkter, som indeholder både elektriske og digitale komponenter. Faget omfatter samspillet mellem teknik, viden, organisation og produkt, med fokus på at teknisk og naturvidenskabelig viden integreres i produktudvikling og fremstillingsproces og kombineres med praktisk arbejde i værksteder og laboratorier.
Der startes fra bunden med udvikling og fremstilling af en kendt brugsgenstand. Vi anvender dansk lovgivning kombineret med kreativ tænkning og sund fornuft. De konkrete projekter besluttes og planlægges sammen med eleverne. Arbejderne afsluttes med aflevering af projektrapporter som træning frem til det afsluttende eksamensprojekt.