Vi skaber

talenter

Kemi B og A

I kemi opnår du forståelsen for kemiske stoffer og arbejder med kemiske problemstillinger inden for bl.a. sundhed, miljø og teknologi. Du lærer at arbejde eksperimentelt og udvikler din viden om kemi i et samspil mellem eksperimenter, modeller og teorier.

Kemifaget beskæftiger sig med opbygningen af atomer og molekyler, og hvordan disse reagerer med andre kemiske forbindelser. Faget giver dig en reflekteret forståelse for mange samfundsmæssige problematikker. Det kan være kemiske problematikker inden for miljø, medicinalindustri, levnedsmiddelindustri og megen anden produktion.

I kemien arbejdes med centrale emner som syrer/baser, kinetik, termodynamik og opbygning af organiske stoffer som fedtstoffer, proteiner, kulhydrater og medicin. Der arbejdes med såvel analyse som syntese af forskellige stoffer.

I undervisningen indgår både teoretisk viden og forsøg i laboratoriet. I forbindelse med øvelser skal du aflevere skriftlig dokumentation med beregninger og forklaringer. Herudover udføres beregninger af mange mindre opgaver.

Kemi har et betydeligt samspil med andre naturvidenskabelige fag ikke mindst matematik, fysik og biologi/bioteknologi, men rummer også samarbejdsflader med samfundsfag og idéhistorie.

Valgfaget Kemi A indeholder en skriftlig eksamen, så i faget er der mange flere skriftlige opgaver end Kemi B. Derudover indeholder A-niveauet yderligere områder som f.eks. termodynamik, samt en noget dybere forståelse for kemiske reaktioner og opbygninger af kemiske stoffer.