Fysik B og A
I fysik lærer du om fysisk tankegang og metode og løser praktiske og enkle teoretiske problemer inden for fysikkens område. Du får indblik i sammenhængen mellem fysikkens teorier og hverdagslivets praktiske spørgsmål og arbejder med enkle eksperimenter, modeller og teorier.
I fysik B lærer du om fysisk tankegang og metode og løser praktiske og enkle teoretiske problemer inden for fysikkens område. Du får indblik i sammenhængen mellem fysikkens teorier og hverdagslivets praktiske spørgsmål og arbejder med enkle eksperimenter, modeller og teorier.
Fysik handler om menneskets forsøg på gennem hypoteser, eksperimenter og observationer at opnå en struktureret forståelse af verden. Faget bygget på en naturvidenskabelig tankegang og metode, hvor vekselvirkning mellem teori og eksperimentelt arbejde belyser emner som: bevægelse, kræfter, energi, temperatur, termodynamik, elektriske og magnetiske kræfter.
Du vil få en forståelse af naturvidenskabeligt baserede spørgsmål af almen menneskelig, teknologisk og samfundsmæssig karakter. Et eksempel kunne være lys og optiske fænomener. Hvordan virker en lysleder for eksempel? Du kommer til at arbejde virkelighedsnært, praktisk og inddrage dine egne erfaringer med fysiske fænomener.
I undervisningen er faget både eksperimentelt og teoretisk, og det lægger vægt på modeller, begreber og metoder. Så der er både klasseundervisning, opgaveregning, forsøg i laboratoriet og større projektforløb. Det giver baggrund for, at du kan arbejde med den naturvidenskabelige arbejdsmetode, eksperimentelle emner, fysikkens teorier, modeller og praktiske problemstillinger.
I faget skal du skrive rapporter og rapporter og journaler på baggrund af laboratoriearbejde. Derudover arbejdes på A-niveau med skriftligt arbejde til understøttelse af den skriftlige eksamen.
Der er et naturligt sammenspil med faget matematik, da fysikkens modeller er matematiske, ligesom fysikken indgår i de fleste teknologiske og naturvidenskabelige fag. Derfor er der også mindst ét fællesforløb hvor modeller og deres tekniske/teknologiske anvendelse er i fokus.
Studieretnings- og valgfaget Fysik A har en større grad af fordybelse i emnerne end det obligatoriske Fysik B. A-niveauet er mere matematisk tonet og har både skriftlig og mundtlig eksamen. Fysik B har en samlet mundtligt projekteksamen.