Hvordan skal du forholde dig?
I forlængelse af den udsendte underretning om databrud
I forlængelse af den udsendte underretning om databrud, har vi modtaget en del henvendelser i forhold til, hvordan man skal forholde sig i denne situation.
Som tidligere orienteret er det ikke muligt for os at identificere præcist, hvilke data der er lækket. Derfor har vi i vores risikovurdering antaget, at det i princippet kan være al form for personfølsomt data, der er lækket, og at datalækket potentielt kan medføre øget risiko for misbrug.
Præcist hvordan man skal forholde sig, har vi svært ved at vejlede omkring, da der kan være mange personlige perspektiver, der spiller ind. Men der kan findes hjælp og vejledning på sikkerdigital.dk, eller der kan tages kontakt til Sikkerdigitals Cyberhotline på tlf. 33 37 00 37.
På hjemmesiden www.itcsyd.dk, under fanen ”faq-datalæk” kan man finde yderligere information, og der kan stilles spørgsmål via mailen: faq@itcsyd.dk
Oplever du misbrug af dine personlige data, eller forsøg på identitetstyveri, skal du anmelde dette til politiet.