Vi skaber talenter

15.06.23

Årets første EUX-studenter fra EUC Syd.

16 ambitiøse EUX-elever fik i går deres huer på, efter deres sidste mundtlige gruppeeksamen i teknikfag. Nu fortsætter de i deres faglige uddannelse og alt efter deres fag, står de alle med et svendebrev i sommeren 2024.

Den sidste mundtlige eksamen, var en gruppereksamen i teknikfaget. Alle havde lavet et projekt,  som de skulle op og forsvare.

Selv om det har været hårdt, har ingen af dem fortrudt, at de har valgt den mere krævende EUX samtidig med en faglig uddannelse. En af eleverne fortæller, at hun valgte EUX, fordi hendes mor havde fortalt, at det åbnede alle døre for hende. En tømrerelev siger: ”EUX er tværfaglig, hvor man prøver en masse brancher, det giver et mere teknisk syn på at løse en opgave”. Han bliver supleret af en klassekammerat som siger, at når de løser opgaver på skoleophold til tømreruddannelsen, ser de dem fra en anden vinkel og ser videre end, hvad opgaven indebærer. De er alle enige om, at de har fået en masse gode venner igennem deres uddannelse.

På skolen blev der holdt en afslutning, hvor de fik deres beviser udleveret. Studenten Marius Brogård Nielsen havde det højeste gennemsnit og fik en boggave af skolen, derudover har eleverne selv lavet nogle nomineringer, som også blev uddelt. Nu skal de fejre deres eksemen sammen med deres familier, og så skal der også afholdes studentergilde.

Da eleverne kommer fra forskellige byer i hele Danmark, kører de ikke studenterkørsel. De har i stedet planlagt at mødes i Sønderborg, hvor næsten hele klassen spiser på Mongolian Barbecue, efterfulgt af night bowling og en bytur.