Vi skaber talenter

02.11.18

EUC Syds kandidat er nomineret til Årets Læreplads 2018 i Danmark

Herluf Jørgensen A/S går til landsdækkende finale

El-installatørfirmaet Herluf Jørgensen A/S i Padborg er en af de tre nominerede til at blive Årets Læreplads 2018 i Danmark.

Priskomiteen i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har valgt de tre lærepladser, som er indstillet til den endelige landsdækkende kåring:

• Herluf Jørgensen A/S i Padborg, indstillet af elektrikerlærling Andreas Soll, som tager skoleperioderne på hovedforløbet på EUC Syd i Sønderborg

• Haals bageri i Gistrup, indstillet af bagerlærling Siri Pallesen, som tager skoleperioderne på hovedforløbet på Tech College i Aalborg.

• Odense Universitetshospital, indstillet af lægesekretæreleverne Jane Hansen, Marlene Larsen, Marcella Wiemann, Christine Madsen, Annemette Lund og Stine Hougaard, som tager skoleperioderne på hovedforløbet på Tietgen i Odense

Vinderen offentliggøres d. 15. november i København. Udover selvfølgelig firmaet og lærling, er repræsentanter fra skolen inviteret, og herfra deltager bl.a. vores direktør Finn Karlsen og afdelingschef Jan Wilhelmsen. Efter kåringen er der inviteret på frokost på en restaurant i nærheden.

Elever og lærlinge bakker fortsat op bag konkurrencen om, at netop deres uddannelsessted bliver Årets Læreplads. Landsdækkende har knap 300 indstillet deres læreplads inden tidsfristen, og 21 erhvervsskoler over hele Danmark har videresendt deres kandidat til den nationale konkurrence.

EUC Syd modtog 24 indstillinger fra tilfredse lærlinge.