For ledige
Når en dør lukkes, er der altid nye, som åbner sig
Hvis du er blevet ledig, kan det måske være din mulighed for at få papir på dine kompetencer og få eller afslutte den uddannelse, du altid har drømt om. Du har mange muligheder for at komme videre i dit arbejdsliv:
Individuel kompetencevurdering
Som ledig kan du få lavet en individuel kompetencevurdering. Vurderingen sætter ord på alt det du kan. Ikke kun det, du har lært på en arbejdsplads eller en uddannelsesinstitution, for også de kompetencer, du har fået gennem eksempelvis frivilligt arbejde i din fritid, er en del af vurderingen.
Efteruddannelse
Som ledig har du ret til ét jobrettet uddannelsesforløb svarende til ét kursus eller ét kursusforløb. Ét kursusforløb består normalt af flere kurser, der tilsammen kvalificerer dig til en bestemt jobfunktion på arbejdsmarkedet. Som udgangspunkt er et kursusforløb på max. 30 dage.
Nyhed: Særligt kursusforløb inden for byggeriet
Vi tilbyder nu som noget nyt et særligt kursusforløb inden for byggeriet. Læs mere om vores nye tilbud her »
Hvad er dine muligheder og rettigheder? Find svarene i denne guide:
Guide til Efter- og videreuddannelse for dagpengemodtagere
Du kan læse mere om dine uddannelsesmuligheder som ledig på http://www.ug.dk
Vejledning
Er du interesseret i at høre mere om netop dine muligheder, så kontakt en af vores konsulenter.