Vi skaber resultater

Vi skaber resultater

Bygningsmaler

Bygningsmaleren er en både alsidig håndværker og en kompetent rådgiver

Vælger du en fremtid som bygningsmaler, får du et selvstændigt og afvekslende job, med mange kreative muligheder. Arbejdsopgaverne spænder vidt: Vægge, lofter, vinduer, træværk og facader bliver behandlet og får nye, friske farver. 
Handler det om restaurering og byfornyelse, tager bygningsmaleren de gamle maleteknikker i brug, så som marmorering, ådring og forgyldning.

Slut med giftige stoffer      

Mange tror, at maleren står i giftige dampe dagen lang, men det er helt forkert. Faget er ikke ''giftigt'' mere. I dag arbejder maleren næsten udelukkende med materialer som er helt ufarlige.

Studiemiljø og sammenhold

Eleverne siger: Vi bliver hørt, og det gør en forskel! 
Der er fine opholdssteder, hvor vi kan hygge os i kroge og hjørner. Undervisningen er spændende med rig mulighed for kreativitet og med stor indflydelse på egne opgaver. 

Videre i karrieren

Når du er færdiguddannet, står mange døre åbne for dig. En nærliggende mulighed er at tage malerfagets videregående uddannelse, som giver dig adgang til jobs som selvstændig, konduktør, farvekonsulent eller faglærer.
Du kan også vælge at læse til bygningskonstruktør eller diplomingeniør. Har du tilmed en studentereksamen, kan du søge ind på uddannelsen til konservator.

Info
Startdato på GF2:

20. januar 2025

- også som EUX på GF2

Navn: Bygningsmaler
Varighed: 3 - 3½ år
Adgangskrav: 9./10. klasse eller tilsvarende + karakteren 02 i dansk og matematik. Mulighed for skoleoplæring (SOP), ny mesterlære og EUX på GF2.
Økonomi: SU og elevløn
Funktioner
Geografisk placering
Aabenraa Stegholt 35-36 6200 Aabenraa

Nyheder

08.05.24 / Vis alle,AMU / Efteruddannelse,Teknisk Gymnasium,EUX,Erhvervsuddannelse & Generel Vi ønsker alle en strålende Kristi himmelfart fyldt med solskin! Husk, skolen holder lukket den 9. og 10. maj. Læs mere »
Se alle nyheder »